Languages

Enkel og robust konstruktion

Fritidsovnen Omnia får varmen fra komfuret. Det er en gennemprøvet konstruktion med tre dele, der giver både over- og undervarme.
Bageformen er en specialdesignet rund bageform med hul i midten. Den står på en skåleformet underdel af rustfrit stål, der også har et hul i midten. Skåleformen leder varmluft langs bageformens underside og danner undervarme. Hul i underdel og bageform får varmen fra komfuret til at stige, ramme låget og danne overvarme. Låget er forsynet med ventilationshuller.

Materiale, mål og vægt:
Underdel af rustfrit stål. Bageform og låg af aluminium.
Diameter 250 mm, formens volumen 2,0 liter, formens højde 70 mm, samlet højde inklusive knop 140 mm og samlet vægt ca. 0,5 kg.
Bemærk! Omnia med emaljeret underdel må ikke bruges på glaskeramiske kogeplader, da emaljeringen kan ødelægge kogepladen.