Languages

Fårehyrdens tærte (4 pers.)

Denne engelske specialitet kan varieres i det uendelige for både vegetarer og kødspisere. Derudover er den billig, alle kan lide den, og meget af det kan tilberedes på forhånd og fryses – perfekt til et par ugers ferie! 

500 g hakket oksekød, lammekød, halvt svine- og oksekød eller quorn
3 løg
2 gulerødder
1 tsk. salvie
Evt. bouillon
100 g dybfrosne ærter
Evt.1 dl revet, middelstærk ost
Salt og peber  

Kartoffelmos

8-10 mellemstore kartofler
30 g smør eller margarine
Ca. 1 dl mælk
Salt og hvid peber

 

Pil og hak løg og gulerødder. Steg dem ved svag varme, indtil de er bløde. Tilsæt hakket kød eller quorn og salvie, og steg det ved svag varme, indtil det begynder at få farve. Lad det simre under låg. Smag til med salt og peber, og tilsæt lidt vand eller bouillon, så det får konsistens som en sauce. Dette kan man gøre på forhånd og derefter fryse ned. 

Skræl kartoflerne, og skær dem i store stykker. Kog dem i vand tilsat salt. Mærk efter med en gaffel, om de er færdigkogte – lad dem ikke koge for længe. Hæld vandet fra, og sæt gryden tilbage på komfuret ved meget svag varme. Tilsæt en klat smør, salt og hvid peber, og mos kartoflerne. Tilsæt så meget mælk, at det bliver til fast mos. Tag gryden af kogepladen. 

Smør formen grundigt. Fordel farsen jævnt i formen. (Hvis farsen har været frossen, skal den først tøs op ved stuetemperatur eller i køleskabet.) Strø de frosne ærter over, eller bland dem med kødet. Læg kartoffelmosen oven på, og fordel den forsigtigt med en gaffel, så farsen ikke trykkes op langs siderne på formen. Drys den revne ost over, og bag den ved svag varme i 30 min. – eller i 35 min., hvis farsen eller kartoffelmosen var kold. Prøv med en gaffel for at sikre, at tærten er gennemvarm.