Languages

Italiensk farsbrød

Navnet til trods kommer denne opskrift fra Tyskland. Hvis man vil ”pifte” retten lidt op, kan man tilsætte ostetern. 

500 g hakket oksekød
1 rundstykke fra dagen før
1 lille løg
1-2 fed hvidløg
100 g soltørrede tomater i olie
1 spsk. kapers
1 æg
Salt, peber og toscanakrydderi (eller chili)
Olivenolie
Rasp

Tilbehør

Salat og brød 

Læg det hakkede kød i en skål. Læg rundstykket i blød lidt. Kram vandet ud, og læg det ned i det hakkede kød. Pil og hak løg og hvidløg. Skær tomaterne i tern, og hak kapersene fint. Bland alle ingredienser grundigt. Smør formen med olivenolie. Drys gerne rasp i formen, så er den lettere at gøre ren. Fyld formen med kødblandingen, og tilbered den først ved svag varme i ca. 35 min. og derefter ved middel varme i ca. 10 min.