Languages

Vegetarisk pastagratin

En opskrift fra Tyskland, der er let at variere.

Et lækkert alternativ til grøn tagliatelle er pasta kogt med ramsløg i strimler. Hvis man ikke ønsker en helt vegetarisk gratin, kan man tilsætte skinketern.

200 g grøn tagliatelle
Olivenolie
100 g soltørrede tomater i olie
16 sorte oliven (uden sten)
3 spsk. frisk basilikum
4 æg
Ca. 1½ dl fløde
2 spsk. tomatpuré
Salt, peber og chilikrydderi
1 mozzarella

Tilbehør

Kog pastaen al dente i rigelige mængder vand tilsat salt. Smør en form med olivenolie. Drys gerne rasp i formen, så er den lettere at gøre ren. Hæld pastaen i formen. Hak tomater og oliven fint. Skyl basilikummen, tør den med køkkenrulle eller et rent viskestykke, og hak den fint. Bland basilikum, tomater og oliven, og læg det på pastaen. Pisk æg, fløde og tomatpuré sammen. Smag til med salt, peber og chilikrydderi, og hæld det over pastaen. Læg mozzarellaen skåret i tern oven på. Bag den først i ca. 30 min. ved svag varme og derefter i 10 min. ved middel varme.