En baguette, der er nem og hurtig at forberede, inden man går i seng. Speltmelet kan skiftes ud med andet mel, fx hvedemel eller sigtemel. Vi bagte baguetten i en Omnia Silikoneform, men den kan også bages direkte i Omniaformen, uden silikoneform. Da skal Omniaformen være smurt og drysset med rasp.
5 g frisk gær
3,5 dl vand
6 dl hvedemel med høj bagekraft
1,5 dl speltmel
2 tsk. salt
Vores opskrifter er baseret på tilberedning i en Omnia® Classic Original 2L. Omnia® Classic Maxi 3L er 50 procent større. Derfor kan du i de fleste opskrifter øge mængden med 50-100 procent. Start med at øge med en halv portion (x 1,5), men kun til opskrifter, hvor ingredienserne hæver i gryden under tilberedningen. Tilberedningstiderne er de samme.
Mål alle ingredienser af i en skål, og bland dem med en ske til en klistret dej.
Dæk den med plastfolie, og lad den hæve ved stuetemperatur over natten – mindst 8 timer.
Hæld dejen ud på et melet bord, og fold to kanter ind mod midten, træk dejen ud til en lang baguette, og drej den et par gange, så den bliver snoet.
Læg den ned i Omniaformen med silikoneformen, og lad den hvile under et viskestykke i 40 min.
Bag den derefter ved middel varme i ca. 30 min. Lad den køle lidt af, inden den serveres.